Yorkiehvalp

Da min bonusniece skulle have sin første julegave af mig, måtte jeg spørge min bror hvad hun kunne lide. Var hun til feer, trolde eller monstro heste?
Svaret viste sig at være hunde.

Jeg er vokset op med katte, så det var noget af en udfordring at starte på.
Før det første havde drager længe været mit yndlingsemne, og for det andet så kan en hund meget nemt ligne en kat eller løve, hvis ikke de rette detaljer tilføjes.

Google var som altid svaret, og da jeg selv er blevet ret forelsket i Yorkshire hunde, blev sådan en valgt som reference.

Jeg tog desværre ikke billeder af processen, som jeg ellers har haft for vane, og det er jeg i dag lidt ked af.
Der var mange spændende overvejelser om pels, farvevalg, metoder o.a. Jeg vidste, at jeg ville lave kernen ud af fylduld, så hunden endte med at være fuldstændig færdigformet før den fik pels på.
En ret god idé, hvis man gerne vil have kontrol over konsistens af det færdige produkt før den ydre uld påføres. Er kernen for blød, vil den ændre for meget i formen når næste lag påføres.

Blanding af farver

Dyrepels er aldrig ensfarvet. Så meget vidste jeg men hvordan skulle jeg opnå blandingen af yder og underpels?
Løsningen blev en blanding mellem kartning af flere farver uld samtidig, og at lægge tynde striber uld oven på hinanden.
Derefter påførte jeg det i baner, fæstede det ved roden tæt på kroppen og vinklede ulden så det fulgte dyrets naturlige hvirvler.
F.eks. omkring øjne og snude.

Da jeg havde placeret pelsen over det hele lignede uldhvalpen en lille, lodden bold. Hvis ikke modtageren havde været en 6-årig pige, havde jeg kæmmet den og ladet den være i den tilstand. Desværre ville den være for ustabil at lege med, og da uld filter ved berøring, ville den være endt som en klump. Det var jeg ikke interesseret i, så den blev vådfiltet med allerstørste ømhed og forsigtighed for at sikre at fibrene lagde sig i de rette vinkler.
Afslutningen blev et lille rødt uldhjerte med barnets forbogstav på.

Hvalpen blev modtaget med stor lykke, og min bror har fortalt mig at den har spist med ved bordet flere gange.
En dag endte den i en sandkasse, hvorefter pigen kom grådkvalt hjem for nu var den jo beskidt. Der kom vådfiltningen endnu engang til sin ret, for efter et bad med vand og sæbe, samt en gang tørring, er den så god som nu.

Se den færdige hvalp på min Pinterest her.

Efterfølgende er jeg begyndt på en gul labrador hvalp, som snart skal have pels på.
Følg dens tilblivelse på denne side.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.